Om Karen Goss

Speciallægeuddannet i Almen Medicin med en diplomuddannelse i Manuel Medicin

Bestil tid online

Fra praksis til rygklinik

Min baggrund er en speciallægeuddannelse i Almen Medicin, og jeg har i 17 år arbejdet som praktise­rende læge i Malling Lægehus.

Sideløbende har jeg videreuddannet mig inden for Muskuskeletal Medicin, og jeg har taget en diplomuddannelse i Manuel Medicin i 2012.

I foråret 2023 åbnede jeg Rygklinikken, som nu er min primære arbejdsplads. Udover Rygklinikken fungerer jeg som underviser og kursusleder i Dansk Selskab for Muskuskeletal Medicin, og jeg er stadig aktiv som læge i lægevagttjenesten.

Min uddannelsesbaggrund og erfaring har lært mig teknikker, som kiropraktorer, osteopater og fysioterapeuter anvender. Desuden bruger jeg også akupunktur. Derfor har jeg de bedste forudsætninger for at hjælpe mennesker, der oplever smerter i kroppen – uanset om det drejer sig om nyligt opståede smerter eller langvarige problemer.

Dansk Selskab for Muskuskeletal Medicin

DSSM er de danske lægers manuelle organisation. Her er jeg formand for uddannelsesudvalget og underviser på vores kurser. Jeg deltager også i internationale møder og er aktiv i bestyrelserne for de Europæiske og Verdensomspændende Manuelle Selskaber, så vi i Danmark får del i al den nye viden til gavn for vores patienter.

Hvis du vil vide mere om Manuel Medicin eller DSMM kan du læse mere på DSSM’s hjemmeside.

Skilt der viser oplysninger om Karen Goss fra Karens Ryg Klinik
Briks til behandling hos Karens Ryg Klinik